SMUKKERE OG MERE HOLDBARE LÆDERBIND

Læderpleje.

Ved hjælp af disse tre plejemidler kan man friske tørre, smudsige og slidte læderbind op, og forhindre at andre læderbind får samme skæbne.
Trin 1 er kun nødvendigt hvis læderet er smudsigt eller farven falmet, men pas på med lyse bind, man kommer let til at trække smuds eller farve, f.eks. fra sidepapiret, ind i læderet.


1) Læderrens.

Fjerner smuds og genopliver den oprindelige farve.
60 g sæbespåner opløses i 1 l destilleret vand, hertil sættes 60 ml koncentreret ammoniakvand, 140 ml glycerin samt 70 ml dichlorethan.
Omrystes før brugen.

2) Syreneutralisering.

Neutraliserer syren i læderet og forhindrer skimmelangreb.
70 mg kaliumlaktat og 2,5 g para-nitrophenol opløses i en blanding af 0,8 l destilleret vand og 0,2 l ethanol.
Gnides ind i læderet med en blød klud.


3) Lædervoks.

Gør læderet smidigt og giver det en smuk ensartet silkeglans.
15 g bivoks smeltes sammen med 200 g lanolin, til smelten sættes under omrøring 350 ml hexan (eller renset benzin med kogepunktsintervallet 60-80° C). NB brandfarlig!
Den cremeagtige masse gnides ind i læderoverfladen.Efter nogle dage efterpoleres med en blød klud.
TILBAGE TIL OVERSIGT